TIL MINIMALISTEN
Myldretid....smag på ordet og se hvilke billeder, der dukker op i dit hoved. Irriterende spildtid i en bilkø? Togforsinkelser? Propfyldte busser? Problemer med P-pladser? Hvad med en frisk tur gennem byen på vej til og fra arbejde eller skole i stedet? Eller hvad med en tur ud i det blå? Logic byder på mere køreglæde, der automatisk
inspirerer til nye oplevelser og en større aktionsradius.
Uanset hvilken Logic, du vælger, får du en letkørende cykel i stilrent dansk design. Kørestilen er sporty og udtrykket knivskarpt – her er ingen overflødige detaljer.
Til gengæld er hver detalje gennemtænkt.
Vælg mellem modeller med praktiske indvendige gear eller modeller med udvendige gear, der giver et minimum af friktion samt optimal fremdrift via hurtige gearskift og direkte transmission. En moderne cykel til minimalister med fart på.
De nye Logic aluminiumstel med triple-reducerede rør sikrer lav vægt uden at gå på kompromis med styrken. Spændende rørprofiler samt masser af fede detaljer gør det til en oplevelse at nærstudere stellet. Den sportslige geometri fuldendes af den stejle, lige forgaffel i aluminium.
Logic Sport på triple butted stel i racer-geometri får design og køreegenskaber til at gå op i en højere enhed. Med 18 Shimano® 2300® gear og hydrauliske skivebremser får du en cykel, der giver baghjul til både busser og bilkøer - og den fedeste fitness bike til fritiden.
Det helt nye Logic Sport stel med spændende profiler og indvendig kabelføring resulterer i en elegant sportscykel. Cyklerne har 9 udvendige Shimano® 2300® gear og der er rullebremser på begge hjul. Eller prøv Logic Sport Special Edition med aluminiumstel i enkelt stilrent design og forsynet med eksklusive komponenter. Udstyret med specialhjul med markante fælgprofiler og 9x4 eger-opspænding. Udrustningen på vores Special Edition er 9 udvendige Shimano® 2200® gear og skivebremser.
Logic Urban er et gadekryds i ordets allerbedste betydning. Det nydesignede stel byder på nogle af de samme rørprofiler som det nye Logic Sport stel, men er tilpasset 26” hjul som henter inspiration fra mountainbikes - dog er Logic Urban med fast forgaffel tilpasset brug i byen. Her med den sportslige udrustning: 9 udvendige Shimano® 105® gear, sportspedaler, smalle dæk, Ahead frempind og skivebremser.
Logic Urban er som navnet antyder skabt til brug i byen. Denne model er tilpasset dette med 7 indvendige Shimano® gear, rullebremser og lidt bredere slickdæk. En cool og
sporty asfalt-mountainbike, der holder hele vejen - til hverdag og i fritiden.
Logic er en rigtig storby-cykel som skabt til det pulserende byliv. Sporty stel-geometri og smalle dæk giver dig en hurtig og livlig cykel. Altid klar til en tur på café eller i biffen og til de daglige ture til og fra studierne. Vælg mellem tre varianter i herre- eller damecykler med 7 indvendige Shimano® gear - eller den helt enkle single-speed model med friløb (kun som herrecykel). Alle modeller har rullebremser på begge hjul.