Forside > Sikker på Cykel
http://kildemoes.dk/sites/default/files/imagecache/Width_772/BoysOnTour.jpg

Sikker på Cykel

Du kan hjælpe dit barn til at cykle sikkert ved at træne sammen med barnet i trafikken. Husk at holde barnets færdigheder i trafikken løbende ved lige. Barnet skal både kunne styre, bremse og svinge uden at miste balancen. Ifølge loven skal børn være mindst 6 år, før de må cykle alene i trafikken, men du bør selv vurdere om barnet er modent nok og klar til det.

Sikkerhedsudstyr

Husk at det lovpligtige udstyr skal være i orden. Det er ikke nok at det er i orden ved køb af cyklen. Følgende bør kontrolleres jævnligt: Lås, lygter, reflekser, bremser, kæde, ringeklokke.

Det siger loven

Om cykellygter: Lygterne skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand og være synlige fra siden. Forlygten skal være med gult, hvidt eller blåligt lys. Gule lygter må ikke blinke. Baglygten skal være rød, og må gerne blinke (min. 120 blink/min.)

Om reflekser på cyklen: en hvid refleks for, en rød refleks bag. To gule reflekser på pedalerne. Reflekser i hjulene, på egerne (gule) eller på dækket (hvide).

Om bremser: Der skal være bremser på begge hjul. Enten to håndbremser eller en fodbremse kombineret med en håndbremse på forhjulet.

Om ringeklokke: Cyklen skal være forsynet med ringeklokke.

Om lås: Du har pligt til at låse din cykel. Forsikringen kræver godkendt lås.

Brug cykelhjelm – undgå skader

Cykelhjelmen er lige så vigtig en del af sikkerhedsudstyret som bremser og lygter.

Synlighed i den mørke tid

Det er en rigtig god idé at supplere cyklens lygter og reflekser med reflekser på tøjet.

Pas på bagagen

Monter en bagagebærer på barnets cykel, så kan f.eks. gymnastiktasken fragtes sikkert.

Få flere gode råd

Læs flere gode råd om sikkerhed og cykeltræning på sikkertrafik.dk og i folderen "Sikker på cykel"”, som er udarbejdet af Rådet for Større Færdselssikkerhed i samarbejde med Kildemoes. Folderen kan afhentes gratis hos din Kildemoes forhandler.

Få folderen Sikker på Cykel hos din Kildemoes forhandler

Læs også artiklen 'Børn på egen cykel', hvor vi giver et par gode råd til, hvordan du selv kan træne trafiksikkerhed med dit barn.

Bookmark and Share