Den 1. juni 2004 trådte en ny bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v. i kraft. Bekendtgørelsen indeholder ændrede regler om befordring af børn på henholdsvis cykel og i cykelpåhængsvogn.
Der er lempelse af alderskrav og skærpede krav til fastspænding af børn under cykeltransport. De væsentligste ændringer er:
Forhøjelsen af aldersgrænsen for børn, der medtages på cykel, og ophævelsen af alderskravet for personer i cykelpåhængsvogn vil give mulighed for større fleksibilitet ved befordring af børn på cykel og personer i cykelpåhængsvogn. Derved forbedres f.eks. forældres muligheder for at medtage børn på cyklen frem for, at børnene selv cykler og samtidig imødekommes et ønske fra flere invalideorganisationer om at kunne befordre personer - uanset alder - i cykelpåhængsvogn. De nye regler om fastspænding af alle børn på cyklen vil bidrage til at højne færdselssikkerheden. Nærmere oplysninger om reglerne kan fås ved henvendelse til færdselsstyrelsen. Se evt. mere på retsinformation.dk.