Kildemoes har som led i et samarbejde mellem Dansk Industri og CO-industri været med i et projekt. Projektet, der er finansieret af Industriens Uddannelsesfond har til formål at give eleverne i 4. - 6. klasse et indblik i, hvordan forskellige ting bliver til.
I projektet introduceres skoleelever på 4. - 6. klassetrin til naturfaglige og tekniske fag. De får også vist, hvordan teorierne fungerer i praksis. Der er taget udgangspunkt i ting, som eleverne kender fra deres hverdag, som eksempelvis cykler.
I undervisningsmaterialet indgår blandt andet en lille film. Kildemoes har i den forbindelse givet lov til, at der er optaget film på vores fabrik i Nr. Lyndelse. Du kan hente og se filmen her.
Du kan læse mere om projektet på hvordanlavesdet.dk, og måske kan du selv blive lidt klogere på cykler!
God fornøjelse!
Kilde: hvordanlavesdet.dk